En oplevelse af nostalgi

At se Disneys nye tegnefilm "Prinsessen og Frøen" var en oplevelse af ren nostalgi på mange punkter. Den fulgte opskriften på en rigtig Disneyfilm med obligatoriske karakterer som 'Den gode', 'den onde', ' den sjove' og 'den dumme'. Kærlighedshistorien var der præcis, som man forventer ved titlen, men den var dog original og ikke så forudseende, som man umiddelbart kunne tro.
Vi følger den fattige pige Tianas kamp for at åbne den restaurant, som hendes far altid har drømt om. Sideløbende ser man den forkælede rigmandspige, som altid har fået, hvad hun har peget på - undtagen drømmeprinsen, i bogstaveligste forstand. Da Tiana i et spinkelt håb om at få en prins med magt til at åbne hendes restaurant vælger at kysse en talende frø, bliver hun i stedet også forvandlet til en frø, og herefter går 'jagten' på en ophævelse af forbandelsen.
'Prinsessen og Frøen' er en sød og dejlig familiefilm med sang, musik, humor og, vigtigst af alt, en ny historie. Den giver os garvede Disney-elskere en ny oplevelse på trods af de ordinære figurer. Musikken er dog lidt flad og på ingen måde så ørehængende som mange af Disneys klassikere, hvilket blot får os (ikke mindst børn...) til at sidde og vente på næste handling i stedet for at nyde sangene. Handlingen kan være lidt forvirrende bl.a. pga. den forkælede pige Lottes rolle i filmen, som i virkeligheden virker lidt overflødig. Det er dog et godt og underholdende forsøg på at lave en ny Disney-klassiker!