Kære teaterverden, velkommen til det nye årtusinde

Hvis jeg fik muligheden for, at rejse tilbage i tiden. Ville min første tur, ikke gå tilbage for at stoppe Hitler. For mit største ønske ville være, at se den allerførste Crazy Christmas Cabaret, som i år har 30 år på bagen.

Derfor er jeg super glad for, at teaterverden nu har fået øjerne op for, at der findes en helt ny digital verden af muligheder. Senere skal jeg opleve teater via nettet fra Seeatre.com. Men nu vil jeg fokusere på, hvordan det var at gå i biografen for at opleve teater.

Fordele =

1: Bedre stole = så fat det dog!!!! Hvornår opdager teaterverden, at man med behagelig stole, faktisk kan give en bedre oplevelse.

2: Sted = Jeg har flere gange taget fra KBH til Odense og Århus og sågar Herning, for at se teater. Det var dengang jeg var ungkarl og have masser af tid og penge. Så det er en kæmpe fordel, at man kan se teater fra Århus i KBH og omvendt. En masse god kultur går tabt, forbi man ikke lige kan bruger 6-7 timer på transport, for kun at gå i teater.

3: Tid = Voksenteater en lørdag morgen kl. 9.30? Det syns jeg er fint, ikke selve tidspunktet, men det at man har muligheden for, at gå i teater 2 gange på en dag (Hvilket jeg var) Og de fleste biografer, bliver jo ikke brugt på denne tid, så det er fin mulighed for, at visse teater film.

4: Kamera vinkler = Pelle Koppel bliver nedsablet i en anden anmeldelse for hans dårlige kamera arbejde. Det er muligt, at det kunne være bedre. Men jeg syns det var ok arbejde. Og det at man med nye kamera vinkler, kan man give en bedre oplevelse, er helt klar en fordel.

5: Lyd = Man kan bearbejde lyden, så man kan få bedre lyd, i forhold til teater.

Ulemper:

1: Nerven!! Nærværet!!

Fem fordele og en ulempe, så der bør være en klar vinder. Og det er der også, teater skal ses i teatret. Men biografen er et fint alternativ. Når man laver en så fin en produktion som Pelle Koppel har lavet her. Da det giver så mange nye muligheder for, at gøre teater mere tilgængeligt.

Jeg syns det var en ganske fin oplevelse, at se noget teater, jeg med vilje gik glip. Jeg undgik dette stykke, da Jeg kan ikke udstå Mads M. Nielsen. Han er et kæmpe fjols som instruktør, men som skuespiller gør han det godt. Og jeg hader også kunst, for jeg mener kunst er noget være lort.

Men det er jo det stykket handler om, hvad er kunst? Og en replik var, noget i stil med = Kunst er noget lort. Men der er folk der godt kan lide lort.

Og det er jo rigtigt sagt, for der er mennesker i denne verden, der seksuelt tænder på at lege med andres menneskers pis og lort. Men det bliver stemplet som pervers og mærkeligt. Men for kunst er det omvendt, jo færre mennesker der forstå det, jo bedre er det.

Jeg fatter ikke meget kunst, jeg er en pop dreng. Og derfor har jeg stor kærlighed for det der er folkeligt, som stand-up, musicals og komedier. Men et godt drama går jeg ikke uden om, hvis bare det er fortalt så man kan forstå det. Og det kunne jeg for det meste af tiden i ”Udslet Hornslet”

Og da jeg læste de andre anmeldelser her på kulturkongen, kiggede jeg også på anmeldernes profil. Og der er forskel på menneskers smag. Og det kan man tydeligt se, at dem der give få stjerner, er dem der er finkulturelle på det.

Jeg syns hele holdet gør det godt, Mads har den alt skyggende hovedrolle. Og det giver ikke meget plads til de tre andre. Men jeg er stor fan af Lars Ranthe, og han gør
det super flot i denne forestilling.

Jeg håber på, at de høje herre i teaterdirektørstolene, læser min anmeldelse, og ser at få gjort noget ved, at få biografstole på alle teatre, og at det er muligt, at kunne opleve teater, man gik glip af eller ikke havde mulighed for at se, fordi men ikke lige kunne bruge 6-7 timer på transport.

Teater kan aldrig erstattes af film, men filmen kan hjælpe med, at gøre teater bedre og mere udbredt. Så 1000 tak Pelle, for denne dejlige oplevelse.