Fra ”Pigen med Paraplyerne” til Kvinden med paraplyfabrikken

Potiche er en vidunderlig film, ironisk, humoristisk og for mig vildt nostalgisk.
Billederne er lækre, farverne er 70’ernes pasteller, musikken, som i en musical, underbygger filmens romantiske flirtende grundtone.
Alle roller er flot besat.
Instruktøren, Francois Ozon, har skabt nogle skønne kvindeprofiler med power, mændene får man lidt ondt af, har de modgang bli’r de lidt sølle, og modspil får de af filmens stærke kvinder.

I filmen er kønsrollerne er klart definerede: kvinder, mænd og homoseksuelle, alle erotiske væsener. Og erotikken blomstrer, alle myter om franskmænd, elskere og elskerinder, bliver her sat i billeder.

Catehrine Deneuve er bedårende som den utro ægtemands søde kone, Suzanne, mor til 2 voksne børn, fars pige og mors dreng.
En trofækone, der kan mere end se godt ud, når hun får mulighed for det.

Gerard Depardieu, Babin, byens kommunistiske borgmester, brillerer som romantisk første elsker. Scenen på Natklubben, hvor Babin og Suzanne i bedste musicalstil indtager dansegulvet …. med de øvrige dansende som kor –er helt skøn!

Dette er en talefilm, og der er mange, mange sjove og underforståede replikker og replikskifter – der blev klukket og leet meget i salen.

Det er en rigtig morsom og underholdende film – jeg gik glad fra Biografen.