I DAG:
Anbefaling - Film

Jagten på Kærligheden

Paradis: Kærlighed anbefalet af Kit Egefjord
25. maj 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Paradis: Kærlighed” er helt anderledes end nogen andre film, jeg har set. Og det er på den gode måde. Scenerne er utroligt smukke med skarpe komplementærfarver og næsten rytmiske i deres udtryk. Det er en sand fornøjelse for øjnene. Derudover er indholdet i filmen så komplekst og knivskarpt, at man næsten ikke kan andet end at blive draget af den fra første øjeblik.
Den kvindelige hovedperson er på jagt efter lykken i eksotiske Kenya, hvor ”Hakuna Matata” er en sætning, som man hører tidligt og sent. Hun kommer fra en grå og kærlighedsløs tilværelse som enlig mor i Østrig, men i Kenya opdager hun en passion for livet og ikke mindst mændene. Filmen kredser om, hvem der udnytter og bliver udnyttet – de fede, rige østrigske kvinder eller de smukke unge kenyaske mænd? Det er ikke et spørgsmål, som er nemt at besvare. Filmen borer sig ind i beskuerens hjerne – jeg glæder mig til at se de andre to film i ”Paradis”-trilogien fra Østrig!

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DJÆVLEPROJEKTET
Spilleperiode 30. okt - 22. nov
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug