Fragmenter af menneskelighed

Filmen er en eksamination af mennesket, køn, individet og aspekter heraf. Den menneskelige tilstand bliver brugt som præsentation af eksperimentet, som Anna Odell udfører i filmen. Efterhånden som filmen udspiller sig bliver kønnene undersøgt, og efterhånden samles det i en kulmination af henholdsvis Odell og Persbrandts alteregoer, der hver især synliggør nuancerne i deres personer, og viser modtageren de forskellige bevægelser i mennesket.

Filmen sætter en række refleksioner igang, men synes gerne selv at ville besvare sine spørgsmål, og forekommer således rimelig lukket i sine antagelser.

Filmen er underholdende især grundet dens legesyge balance mellem fiktion og virkelighed, som desværre bliver italesat en del i filmen, hvilket igen understreger filmens krav på autoritet. Metalagene i filmen er ligeledes underholdende at se, men formen bliver til tider så synliggjort så receptionen af filmen og fornøjelsen hermed bliver franarret modtageren.