"Det regner med frikadeller 2" er ikke en livret
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sony Pictures Animations har med ”Det regner med frikadeller 2” haft problemer med, at leve op til etteren, som det så ofte er set med en toer. Filmens primære fundament er det samme som i etteren; videnskabsmanden, Flint Lockwood har bygget en maskine, som kan lave vand om til mad, men hans opfindelse tager overhånd. Alligevel er Flint forsat klar på at få endnu mere succes som videnskabsmand, ved at følge sit store idol, Chester V. Det viser sig dog at være en uheldig idé, som Flint Lockerwood har fået sig.
Teamet bag filmen har prøvet at overgå etteren på flere måder desværre uden meget held. Fantasien, farverne og mængden af madjokes er der skruet op for, men jokesne er meget platte, og fantasien har taget overhånd, så det hele kommer til at virke ret uoverskueligt og mangler et større identifikationsniveau. Plottet halter, hvilket gør filmen en smule langtrukken.
Instruktøren, Cody Cameron, har dog ikke trådt i spinaten, hvad det angår filmens læsning på et symbolsk metaniveau. Udover at filmen fungere, ligesom stort set alle andre animationsfilm, som en læresætning og et led i børneopdragelse, belyser filmen også nogle tematikker, som er mere relevante for det ældre publikum. Udover det klichéfyldte budskab om, at venner og familie skal sættes i første række, sætter ”Det regner med frikadeller 2” også fokus på menneskets rolle i verden. Øen, som man kender fra etteren, hvor hele befolkningen er flygtet fra, er blevet til en ø fuld af maddyr og -beplantning. Menneskene vil overtage øen, og ser kun maden som skurke indtil slutningen hvor de bliver venner. Filmen har hermed en stærk reference og kritik af den amerikanske kolonisering, samt menneskets idé om til at føle sig som herskere over dyreriget og naturen i stedet for at leve i et med den. Det er tydeligt, at der er mange dybe tanker bag filmen, hvis man havde brugt noget af den energi på plottet, så havde filmen helt sikkert været en større succes.
Filmen er rigtig godt animeret, og man bliver lukket ind i en fantastisk verden, som er spændende at udforske. Plottet kan knapt blive reddet af den ellers pæne billedside med de mange forskellige søde og kreative maddyr. ”Det regner med frikadeller 2” er for krydret med dårlige madjokes, lidt for mange forskellige smagsoplevelser, som plottet ikke kan bære, så på trods af det gode udseende bliver filmen ikke en livret.