Personal shopper er mere kvinde i krise end gys

Spørgsmålet er, om det er værd at bruge et par timer af de lyse danske sommeraftner på at gå i biografen for at se Thrilleren Personal Shopper af den franske instruktør Olivier Assayas? Og svaret er ja, hvis man godt kan lide den amerikanske skuespiller Kristen Stewart, men nok mere et nej, hvis du er til gode gys, for en gyser er det ikke.
Den unge Maureen, der arbejder som personal shopper for en berømt stjerne, har lige mistet sin tvillingebror, der døde af en hjertefejl Maureen også bærer rundt på. Hun venter på et tegn fra broderen, da de begge er såkaldte medier, folk der har forbindelse til den åndelige verden.
Vi bliver ikke givet meget på forhånd, ingen præsentationer, hvem har hvilke relationer?, og hvad laver de i det gamle hus?, men det gør også, at hjernen ikke står stille i løbet af filmen, for relationer skal regnes ud, men desværre mangler der også en del svar til sidst.
Kristen Stewart leverer en genial præstation som Maureen. Hun ligner en forhutlet teenagedreng uden megen gnist, men ligger hele tiden i spændviden mellem usikker ensomhed og selvsikker blaserthed, det er spændende. Så som kunstfilm om en kvinde der bygger sin identitet på andres liv og meninger (personal shopper) er det en virkelig god film, men thriller/gyserdelen lader noget tilbage at ønske.
Der er virkelig for mange løse ender og uforklarede begivenheder når filmen er færdig: hvem bliver skudt?, hvad er der med diamantsmykkerne? Sådan nogle ting, der ikke er spøgelsesagtige uforklarlige, men bare irriterende.
Så se Personal Shopper på grund af Kristen Stewarts portræt af en ung kvinde med dødsangst, savn og sorg, mere end pga gys og plot, for så er det en rigtig fin film til en regnvejrsdag i sommerferien.