”You and me forever” – undervisningsmateriale for 9.klasser
Vurdering:
Samlet vurdering:
”You and me forever” handler om de to sekstenårige barndomsveninder, Laura og Kirstine. Deres venskab sættes på prøve, da en mystisk pige ved navn Maria, kommer og ødelægger deres ven-skab, ved selv at blive ret gode venner med Laura.
Filmen har en spændende tematik, som alle kan identificere sig med, da man kommer igennem noget lignende i de unge år.
Filmen fremstiller Marie, og hende som arketype (personer som hende), meget negativt, og Maria bliver nærmest fremstillet som ’skurken’. Det virker lidt som om, at filmen har et budskab om at piger, som virker selvsikre og erfarne indenfor fest og hor, er onde, og kun vil pæne piger det vær-ste.
Desuden forvrænger filmen muligvis ideerne om, hvordan det er at miste sin mødom og hvad der er normativt for første gang. Maria kræver betaling af to ældre fyre, for at hende og Laura skal give dem blowjob, og senere aftaler hun at betale dem, for at tage deres mødomme. Den måde penge og sex bliver sammenkædet i filmen, kommer til at virke lidt som om, at det er normalt at prostituere sig på sin første gang. Et budskab jeg ikke hverken er enig i eller tror, er hensigten med filmen at sende, men det budskab kommer alligevel frem. Ærgerligt.
Nogle elementer i filmen virker urealistiske, og gør filmen mindre troværdig.
Et eksempel på dette ses ved aftensmadsbordet hos Laura. Lauras familie virker ikke videre rige dog heller ikke særlig fattige, men alligevel må Laura og hendes familie hver især må nøjes med en majskolbe til aftensmad. Er det et humoristisk indslag eller en fejl?
En anden ting at bide mærke i er at, til en af privatfesterne er det urealistisk meget disco- og festlys. Det er selvfølgelig muligt at have vildt lys til privatfester, det så bare urealistisk ud, da man ikke kunne se lyskilderne, selvom man så det meste af festrummet. En mindre detalje, men det virker en smule utroværdigt.
Især Cyron Melville og Allan Hyde spiller til perfektion, og det er tydeligt at se, at de har meget filmerfaring, de tre hovedroller spiller også godt og indlevende, så det er forholdsvist let at identi-ficere sig med dem og deres følelser.
Målgruppen vil jeg dog mene er lidt snæver. Man skal have en vis alder, da tematikken blandt andet er sex, men jeg tror på den anden side hurtig, man bliver for gammel til filmen. Jeg tror den vil egne sig godt til undervisning i dansk i de højeste klasser i folkeskolen.
Filmen slutter meget symbolsk, og er åben for en lang række af forskellige fortolkninger, hvilket virker super godt.