I DAG:
Anbefaling - Film

Visuelt imponerende.

Tron - Legacy 3D anbefalet af Emil Zacho-Petersen
21. december 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
Efter 28 år kan Jeff Bridges igen ses i rollen som computergeniet Kevin Flynn i opfølgeren til kultklassikeren fra '82, Tron.

Hovedrollepladsen indtages dog af Flynns søn, Sam, spillet af Garrett Hedlund, der, efter Flynns forsvinden i 1989, på sin egen rebelske måde forsøger at bekæmpe bestyrelsen i sin fars firma og deres "profit frem for alt"-indstilling.

Der går selvfølgelig ikke lang tid før Sam finder ind i den virtuelle verden, hans far har skabt, The Grid - en dystopisk verden, hvor borgerne, programmerne, enten ensrettes eller henrettes i gladiatorkampe.

The Grid er umådeligt flot visualiseret med dets mørkegrå toner kontrasteret af lyseblå, røde og orange linjer af lys over alt. Den overordnede designidé fra '82 er velbevaret, men opdateret til 2010 på fornuftig vis. Samtidig er dette muligvis den første film - Avatar inklusiv - hvor 3D faktisk højner den visuelle oplevelse uden at blive gimmicky, hvilket især kommer til udtryk i den obligatoriske motorcykelkampscene.

Alt i alt er Tron Legacy en ganske solid film, der dog, i denne anmelders øjne, lider under sin egen præmis. Størstedelen af handlingen foregår i en virtuel verden, hvilket mindsker den dramatiske vægt af hændelserne. Og så er Jeff Bridges' animerede "performance capture"-ansigt i scenerne med den unge Kevin Flynn og programmet Clu meget distraherende.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Beech
Udgivelsesdato 15. jun
EN DAG PÅ STRANDEN
Opleves fra 18. jun - 11. jan
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt