I DAG:
Anbefaling - Film

Clichéfyldt action

Precious Cargo anbefalet af Anja Quistgaard Westhoff
23. december 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg må indrømme at jeg er noget skuffet over denne actionfilm med Bruce Willis blandt hovedpersonerne.

Precious Cargo ligger ellers stort ud med en indledende scene der introducerer os for filmens overordnede plot og figurer, hvorefter der følger en laaaang introduktion af både filmens cast og production team. Formatet og skæringen af denne introduktion er i bedste James Bond stil - meget kunstfærdigt, men ligner lidt en billig replika.

Herfra er filmen fyldt af clichéer både i tale og billeder! Der bruges mange bandeord som for at understrege de hårdkogte heltes selvstændighed og 'coolness'. Der krydres med platte jokes i bedste B-film stil og manuskriptet giver ikke skuespillerne en chance for at vise hvad de kan. Flere af scenerne er pinligt langtrukne i den dårlige dialog. Der er bl.a. en bådjagt i første halvdel af filmen, hvor to af hovedfigurerne har en lang samtale mens de skyder løs og bliver skudt på - det er simpelthen så utroværdigt at jeg føler mig decideret snydt for hvad der ellers kunne have været en god actionscene.

Bruce Willis har heller ikke gode muligheder for at spille troværdigt da hans ærke-skurkerolle er både karikeret og overdrevet ondsindet (hvem slår sin skrædder til blod pga. af farven på et slips?).

Manuskriptet er for mig at se synderen og årsagen til at filmen ikke lykkes - filmen har et udemærket overordnet plot og en del ok skuespillere som i en anden sammenhæng nok kunne have spillet troværdigt. Dette faktum udløser to stjerner istedet for én.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr