Tankevækkende science fiction romatik
Vurdering:
Samlet vurdering:
Spike Jonze har lavet endnu en tankevækkende finurlighed af en film, der, for mig at se, sætter spørgsmål ved vores opfattelse af ægthed og kvalitet i en samtid hvor betydningsfulde relationer i højere og højere grad skabes og vedligeholdes gennem digitale medier.
Den følelsesmæssige splittelse mellem en science fiction verden, hvor udviklingen er gået for vidt og så den velkendte og tidsløse følelse af kærlighed og samhørrighed vises fint gennem filmens meget smukke og mættede billeder.
Vi følger hovedpersonen Theodore i hans hverdagsliv i en blankpolleret fremtidsby, fuldt ameret med lækre gadgets, som synes at forenkle hans kommunikation med omverden. Når handlingen så tager os ud i det blændende sollys, ud til det brusende hav og mørke, tilfrosne skove, befinder vi os en en tidsløs romantik, der dog har smag af 70'er nostalgi ved det spraglede tøj og puffede frisurer – til den gang hvor det hele var lidt mere simpelt -og ægte.
Men hvad er ægte? Kræver ægte kærlighed de elskendes fysiske tilstædeværelse i hinandens liv? Ville man blive glad for et brev fra sin elskede, hvis man vidste, at vedkommende ikke selv havde skrevet det?
Jeg kan helt klart anbefale filmen til alle, er kan lide at stoppe op og stille spørgsmål til tilværelsen!