Fantastisk japansk familiedrama der går lige i hjertet!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det bedste ved at gå i biografen er hvis en film får mig til at glemme tid og sted, glemme hverdagens trummerum og får mig ud på en rejse hvor alle mine sanser vækkes! Det skete under den japanske film "Søstre" af Hirokazu Kore-eda, hvor vi blev ført til fjerne himmelstrøg og budt indenfor hos en utraditionel familie der bestod af 4 søstre som man gennem filmens utrolig smukke scener lærte at kende enten når de var på arbejde, spiste lækker japansk mad hjemme i det store hus eller når de gik tur på stranden og drømte sig væk. Man fik indblik i en familie hvor der trods "spøgelser i skabet" herskede en stor kærlighed til hinanden og til den kultur de var gjort af. Ja det er svært at sætte ord på nogle gange når en film rammer én så kraftigt - men kan ikke andet end at takke instruktøren, spillerne og alle folkene bag og sige dem tusind tak for en skøn skøn rejse tilbage til mit velkendte Japan hvor kirsebærblomsterne og alt det der ligger under og over giver mig lyst til igen at gense det fantastiske land med de herlige mennesker! Hav rigtig god fornøjelse med din tur til søstrene i det store hus - de vil få dig til at tænke over dit eget liv og de valg du selv står i hele tiden. Måske vi kan sætte mere pris på livets små men vidunderlige ting ?
For eksempel at familie er en gave man ikke må tage for givet !