En historie om film

Martin Scorseses film Hugo handler om drengen Hugo Cabret, der mister sin far, men lever videre i deres fælles passion for at reparere ting - i særdeleshed tandhjul og lignende mekanik. Hugo bor på banegården i Paris og møder her den ældre herre George Méliès, der ejer en legetøjsbod med mekanik. Hugos far efterlod sig en mekanisk mand, som Hugo ihærdigt reparerer i et forsøg på at komme ud af sin ensomhed. Sammen med Georges eventyrlystne guddatter Isabelle afslører Hugo Georges Méliès fortid som filmskaber - og skaber af selvsamme mekaniske mand, som Hugo nu skjuler på sit kammer. Trådene flettes sammen i en eventyragtig happy end, hvor George Méliès hyldes for sin indsats som filmskaber. Det er en rørende film om at finde sin funktion i livet; en film som hylder filmen som medie - og sågar også glæden ved at læse bøger! Da jeg så filmen, var biografen fuld af mindre børn og medfølgende forældre. Jeg synes, målgruppen er lidt uklar, da filmens referencer til filmhistorien og de lidt dybere lag om menneskets funktion i livet absolut er henvendt til voksne. Samtidig handler filmen også om en lille dreng og hans kamp for at overleve, og børn vil måske indfanges af Hugos forsøg på at undslippe banegårdsinspektøren og dermed børnehjemmet. Asa Butterfield er skøn som Hugo Cabret, men det ærgrer mig lidt, at filmen ikke er lavet med franske skuespillere, når nu den udspiller sig i Paris. Alt i alt en fin film - særligt for folk med interesse for filmhistorie.