Kunsten at kunne finde det smukke, i selv det enkle.

Det er en film, der bygger på kærligheden søstre imellem, trods deres forskelligheder - om sorg, og tilgivelse.
Kunsten at finde sammen, på trods af fortiden, og egne valg.

Den viser et moderne Japan, hvor der stadig, er en del af de gamle værdier, og traditioner der fastholdes, om end at det er under mere afslappet toner.

Opskrifter på kulinariske retter, der går i arv - herunder nydelsen af dette, og minderne der følger med.

Nydelse og sanseligheden, løber som en fin tråd, igennem hele filmen.
Som en "reminder" til at fastholde, og nyde de små magiske øjeblikke, der er i alles liv, trods alt " det andet", et liv kan være fyldt af.

Så som evnen til, at kunne sanse skønheden, ved de blomstrende kirsebærtræer.

Det er en lidt stille film, som for nogle måske godt, kan føles lidt lang, men personligt synes jeg, den var tiden værd.