Klassiske finske stereotyper fra Kaurismaki

En typisk film fra Kaurismaki. Stereotyper i finsk bylandskab men den ene mere eller mindre mærkelige, sære og let forhutlede skæbne efter den anden.

Filmen handler egentlig om en flygtning fra Syrien, som søger asyl, men vi er konstant i tvivl om, hvem der har det sværest - den syriske mand og hans søster som genforenes mod slutningen af filmen eller den finske mand som åbner en restaurant og kæmper med at få forretningen til at være en succes. Den syriske flygtning er for øvrigt en næsten tro kopi af stereotypen af "den finska mannnen" - helt udtryksløs i ansigtet og underdrejet afdæmpet. Når han siger noget, er det med dyb melankolsk og statisk stemmeføring.

Det hele kører lidt i ring. Godt nok genforenes restaurationsejeren med sin alkoholiserede kone, som han forlader i indledningen af filmen, men det fremstår ikke særlig lykkeligt. På tilsvarende måde skilles den syriske flygtning fra sin søster så snart de er blevet genforenede - og også i den situation er han helt udtryksløs og neutral i ansigtet.

Filmen slutter åbent. Det kan går mange veje men mest sandsynligt ingen vegne. En alligevel meget fascinerende film, hvor stereotype fremstillinger af de lokale finner langt overskygger og forhindrer de stereotyper vi ellers ofte udsættes for om flygtninge og deres vilkår.