Biografteater(?)

Virkningen af at optage et teaterstykke til film giver ikke den samme oplevelse, når man blander disse to genrer. Det var den følelse jeg sad tilbage med, efter at have set to timers optaget teater i biografen.
Det rum man oplever mellem publikum og skuespiller er slet ikke til stede, - lyden når ikke optimalt ud, og det forstyrrende element er det publikum, der var inde at se selve forestillingen live, da deres udbrud, klapsalver og grin også var med på filmen.

Skal man se på selve teaterstyket, er der da nogle gode elementer, der kan trækkes frem. Selve ideen med at skildre Kristian von Hornsleths liv var egentligt en sjov ide, hvilket skyldes hans personlighed, spontanitet og anderledes former for kunst. Denne markante forskel mellem en kunstner fra Herlufholm, der maler graffiti skaber fra begyndelsen en sjov kontrast.
Hele ideen med at han vil udødeliggøre sig selv på de mest mærkværdige måder via sin kunst, giver et sjovt billede af kunstneren, og Mads M. Nielsen spiller rollen på fornemste vis.
Derudover ser man Andrea Vagn Jensen som den prostituerede "porno", der hjælper Kristian von Hornsleth med sin kreativitet, en sjov rolle som får et lille smil frem på publikums læber.

Men oplevelsen forbliver dog desværre skuffende og langvarig, når man/jeg ser dette teaterstykke på film.