Fantastisk og rørende!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Janus Metz dokumentar om thailandske kvinder i Thy finder alle følelserne frem i dig.
Filmen handler om en håndfuld thailandske kvinder som nu er bosat i Thy. Sommai, som er bindeleddet mellem alle kvinderne. Hun har hjulpet dem med at få dem til Danmark - og ikke mindst finde dem en mand.
Filmen giver et indblik i en verden, hvor et ægteskab, som i første omgang ikke sker som følge af kærlighed – men som kan blive en bonus.
Den skildrer kvindernes tragiske historier og de rør alle én. Vi får fortalt hvordan kvinderne ofrer sig selv for deres familie, men også hvordan flere af dem rejser sig fra asken som en Phønix. Igennem filmen kommer man til at holde af både kvinderne, men til min overraskelse også mændene.
Jeg sad tilbage med følelsen vi alle kender om hvor heldig jeg er, at være født i Danmark, men samtidig hvor lidt forskellige vi egentlig er. Filmen viser op og nedture i livet både for mig og Sommai – og sætter alt i perspektiv.
Filmen er en efterfølger til DR’s ”Fra Thailand Til Thy”, som jeg ikke selv har set, men det havde min ledsager. Mange klip i første del af filmen skulle eftersigende være taget fra serien, men der er bestemt også nyt, som giver stof til eftertanke. En helt fantastisk dokumentar, som afkræfter at dokumentarfilm skulle være kedelige!