Der er håb for ungdomsfilmen

”The Giver” er seneste skud på den stamme, som tæller film á la ”Maze Runner”, ”Divergent” og ikke mindst ”Hunger Games”, som tilbage i 2012 satte standarden for den dystopiske ungdomsfilm. ”The Giver” er baseret på bogen af samme navn fra 1993, og filmatiseringen har efter sigende været mange år undervejs.

”The Giver” skiller sig ud fra lignende film ved ikke at fortælle om en dystopi men en utopi. Jovist er verden, som vi kender den, gået under, men fremtidens folk lever nu i ultimativ fred og fordragelighed i små perfekte samfund, som styres af stramme regler. Det er let at forestille sig, at de, der i sin tid designede denne verden, havde gode intentioner, for projektet er som udgangspunkt sympatisk; ingen krig, ingen had, ingen fattigdom, sult osv. Men alle medaljer har en bagside, og hvis følelserne ikke får lov at løbe frit, hvad så med kærligheden og glæden eller sorgen og vreden, som trods alt også gør livet værd at leve.

Præcis som i andre film af samme skuffe følger vi et ungt menneske, et nyt håb, som imod alle odds skal forsøge at bryde ud ad og på længere sigt ændre samfundet til det bedre. Selvom disse film altid handler om revolutioner, er der dog ikke noget revolutionerende ved dem. Filmene begynder efterhånden at ligne hinanden, men de er hver især underholdende, for det første fordi de er velproducerede ad pommern til, for det andet fordi de giver anledning til lidt lommefilosofi. Film som ”The Giver” er guf for den funky samfundsfags-, historie- eller religionslærer, for det er underholdende undervisning; en fremtidsfortælling med masser af referencer til fortiden og nutiden.

”The Giver” er en for genren relativt kort film, som holder en spilletid på lige over halvanden time. Den er også en ganske stille film, og det mest actionfyldte øjeblik forekommer mig at være en kælketur(!) Det betyder dog ikke, filmen skorter på effekter, men i stedet for lade folk flyve rundt i luften eller kæmpe mod gigantiske monstre, bruges effekterne til at skabe det forunderlige miljø, karaktererne bevæger sig rundt i. Det mest effektfulde ved filmen er og bliver dog dens skift mellem sort/hvid og farver – uden at have læst bogforlægget, forestiller jeg mig, det er en god fortolkning af den proces vores hovedperson gennemgår.

”The Giver” fik lunkne anmeldelser ved premieren, og der er endnu ikke forlydender om, hvorvidt de resterende tre bøger i serien vil blive filmatiseret.