I DAG:
Anbefaling - Film

Dejlig lang og langsom intellektuel fransk film ....

Violette anbefalet af Irma Pil Hansen
17. juli 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Den franske film 'Violette' bør ses og opleves. Filmen er meget fascinerende af historiske grunde omkring kvindefrigørelsen i forrige århundrede, centreret omkring selveste Simone de Beauvoir, som også spiller en central rolle i filmen.
Vi får et interessant kik ind i den intellektuelle parisiske overklasse omkring Sartre og Albert Camus.
Hovedpersonen Violette slås med store psykologiske problemer, store kærlighedsvanskeligheder og store skribent problemstillinger. Alt flettet sammen og udfoldet i takt med voksende erkendelser gennem filmen.
Violette's kærlighedsevne blev tidligt skadet i relation til moderen, og det er denne livslange smerte, som giver anledning til forfatterskabet, stærkt inspireret af Simone de Beauvoir. Uden dennes styring og økonomiske hjælp var der næppe blevet tale om et forfatterskab.
- Men var det en udnyttelse af Violette's smerte og seksuelle undertrykkelse til brug for kvindekampen, eller blev det en kunstnerisk frisættelse af Violette?
Nyd en fremragende sanselig og intellektuel fransk film, som giver sig tilpas god tid, så alle scener bliver fængende.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun