Samfundskritik fra en ny vinkel

I de senere år har vi i danske biografer kunnet se flere russiske film med en historie, der ved første øjekast har syntes smal, f.eks. Leviathan fra 2014 og Loveless fra 2017. Ved nærmere eftertanke, har filmene dog haft mange underlæggende lag af samfundskritisk karakter. Sådan er det også med filmen Centaur, som ganske vist ikke er russisk, men kirgisisk. Vi genkender imidlertid det samme fortællesprog, hvor man siger noget generelt gennem en relativt simpel historie, så måske har skaberne af denne film ladet sig inspirere af førnævnte film.

Denne films hovedperson bliver kaldt kentaur, hvilket er meget passende i den forstand, at han ser sig som forbundet til hestene – eller rettere, han ser hele det kirgisiske folk som særligt forbundet til hestene, qua at deres forfædre var nomader. Det er også deraf titlen på filmen og hans øgenavn kommer – en kentaur er jo netop et fabeldyr fra græsk mytologi, som har en hestekrop og en menneskelig overkrop og menneskehoved.

Jeg vil ikke her udfolde filmens handling for meget, men blot konstatere, at filmen leverer en kritik af det moderne samfunds jagt efter penge, status og materielle goder, her symboliseret ved dyre præmieheste, som Kentaur lukker ud – han befrier så at sige de materielle goder. Derudover ses en kritik af religiøs dobbeltmoral, igen skildret som noget der kommer og forstyrrer harmonien i det lille samfund.

Centaur er givetvis ikke en film, som vil tiltale alle. Vi er langt fra Hollywoods blockbustere, både bogstaveligt talt og i overført betydning, men hvis man er indstillet, eller ligefrem nysgerrig, på at opleve en film, som er fortalt i et andet fortællesprog end det vi er vant til at se, så er Centaur er godt bud på en film man skal se. Filmen har som skrevet nogle temaer, som rækker ud over de kirgisiske bjerge, og er derfor relevant, også i en dansk kontekst.