Græsk syretrip
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vi befinder os i et hus et sted i Grækenland, hvor en mand har spærret sin familie bestående af hans kone og 3 børn inde med deres fulde vilje. Man kunne nemlig formode at deres liv altid har været på denne måde. Gennem filmen ser vi deres absurde liv i en verden der består af et hus og en have, afgrænset af et stort hegn. De fordriver her tiden med konkurrencer, hvor premierne består af klistermærker, de lærer forrykte betydninger af ellers så velkendte ord så som Zombie: en lille gul blomst der vokser i græsset - og deres værste fjende er en kat som tilsyneladende har dræbt børnenes ikkeeksisterende bror der boede på den anden side af hegnet. Universet i filmen er finurligt og spøjst, men med en tragisk og syg vinkel, som bevirker, at det ikke virker mærkeligt da den ældste dreng pludselig slår en kat ihjel med en hækkesaks uden grund - det er dog utroligt klamt.
Historien er lidt tynd efter min mening, og filmen lever mest af alt højt på overraskelserne i de underlige børns opførelse som ofte bringer virkelig humoristiske episoder med sig. Så alt i alt en virkelig spøjs og ekstremt syret film som man skal se, hvis man til tider syntes at familien opfører sig ligelovligt dumt eller absurd - efter denne film vil de virke som de mest almindelige mennesker i hele verden! GOD FORØJELSE!