Skøn sanselig sexkilling – og hudløs sårbar

Man tror det ikke muligt, at genskabe filmens ypperste ikon. Marilyn Monroe er uerstattelig. At prøve at gøre hende efter, vil kun blive en mat afskygning af divaen.
Alligevel vover Michel Williams – og det lykkes.

”My week with Marilyn” er et bittersødt, nostalgisk møde med superstjernens filmning i Pin Wood studierne i England, og med Laurence Olivier som instruktør/mandlighovedrolle-indehaver i ”Prinsen og korpigen”.

Tiden er 1956. Marilyn, 30 år, dejligere end nogensinde. Nygift for 3.gang (nu med forfatteren Arthur Miller), neurotisk, usikker - og tilbedt af hele verden som sexkillingen kameraerne elsker – og hun genelsker.

To verdener mødes. Sir Oliver, den disciplinerede, sarkastiske og intellektuelle Shakespeare fortolker. Marilyn, med udgangspunkt i Method-actings, ”at hente følelserne frem hos sig selv”.
Sammenstødet giver gnister, gråd og fortvivlelse.
Filmen om filmen, er baseret på Colin Clarks dagbog (udgivet år 2000) fra dengang han som ung 3. assistent på filmen, fik en uge tæt på den følelses sprøde gudinde.

Vi får masser af elegante, spidende detailler fra filmoptagelsens kaotiske forløb med Kennth Branagh, Judy Dench, Julia Ormond på filmsettet.

Først og fremmest en helt vidunderlig Marilyn. Sødmen, sårbarheden, sex-killingen – og den afgrundsdybe fortvivlelse, midt i verdens tilbedelse. Nuanceret, nært – og ikke til at stå for. Op- og nedture. Kruk og nærhed. Sex og ømhed. Piller og sprut.

Klichefyldt, måske – men vi nyder, den lidt tvivlsomme historie, om assistenten og sex-symbolets romantiske nærhed.

Michelle Williams ikke kun spiller, synger og danser – hun er ikonet - tæt på den ægte vare. Og det var skønt.