ensomhed på malaysisk

Lad det være sagt med det samme: det er en anderledes film.
Ikke kun fordi det er så uendelig få film vi ser fra Malaysia - for nok har instruktøren et verdensry, men kun få af hans film når længere end til festivalernes anderkendelse og art-cinemaernes mørke.
Og det er synd.
Selv om filmen savner en pågående dramatik, har den en fascination i stil og miljø. Vi er langt fra hurtige klipning, flotte panoreringer og vittige dialoger. Men tæt på storbyens snavs og undergang.
Fattigdom, hjælpeløshed og en søgen efter nærhed er hovedmotivet.Ensomhed, ensomhed - blandt mylder af mennesker.
Måske en spirende kærlighed - eller et krampagtigt forsøg på at slippe ensomhedens kulde. Vi ved det ikke. Og, filmens største skavank, vi er ret ligeglade. For personerne kommer i al sin uhyggelige realisme ikke ind under huden.
En billednærhed, og en filmisk dristighed med lange, lange faste indstillinger - langt fra mainstream, samtalekøkkener og middelklasse frustrationer.Her lugter, stinker og sveder byens hærskare af fattige. Ikke megen dialog, ikke meget håb.Ærlig så det gør ondt.
Anderledes, men værd at bruge to timer på.