I DAG:
Anbefaling - Film

Sådan ser det ud - gør noget!

Hvad vil folk sige anbefalet af Tobias Rose
25. april 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vi ved godt, der opstår konflikter, når kultur ikke går hånd i handske. What to do? Spørgsmålet ‘Hvad vil folk sige’ fungerer fra begge sider: Hvad vil det norske samfund sige til, hvis de vidste, hvad der skete bag Pakistan-familiens fire vægge, og hvilket omdømme får familien blandt vennerne, når datteren opfører sig norsk i stedet for tradionelt muslimsk? Handlingerne sidstnævnte bekymring medfører, er svære at begribe, ligesom det er hårdt at være i filmen. Der er ingen lyspunkter udover er par søskende, men den tunge sky hænger over Nisha, der mister evnen til at være vred. Angst, lammelse? Hun skjuler det godt, mens frygten bider sig fast, når det er umuligt at forudse konsekvenser og navigere i familiens værdikodeks.

Det er rigtig flot skuespil fra hovedrollen og faderen, der er selvfølgelig også er kilet ned mellem kulturens pres og kærligheden til sin datter. Det er dysterst og urovækkende feelbadspænding til sidste snefnug. Halvdelen foregår i Islamabad, hvilket er et interessant indblik i en anden verden. Men børneværnets rolle skriger til himlen, når de ikke tager fat i en helt åbenlys sag. Det svækker det samlede billede, at fokus er så intenst på teenageren.

Alt i alt er det så vedkommende en historie, at den fortjener det store lærred. Der savnes bare nøglerne til at forstå en flig af forholdet mellem ære og sund fornuft.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
NØDDEKNÆKKEREN
Spilleperiode 30. nov - 29. dec
ET JULEEVENTYR
Spilleperiode 26. nov - 19. dec