I DAG:
Anbefaling - Film

Interessant film for dem uden flyskræk!

Flight anbefalet af Katrine Søgaard Lübben
24. marts 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Flight er en interessant film, som behandler nogle spændende emner og problemstillinger, på en original og fængende måde. Piloten Whip er dygtig til sit arbejde, men også misbruger af både kokain og alkohol. Han nødlander et beskadiget fly og redder størstedelen af flyets passagerer. Men kan man hyldes for at være en helt, når man er påvirket af stoffer og spiritus i heltegerningens øjeblik? På den anden side, kan en pilot – dog kraftigt påvirket – sendes i fængsel når han i denne grad har udvist heltemod?

Man sidder som publikum helt fremme i stolen lige fra starten: flystyrtet er autentisk filmet og udført, og har man flyskræk skal man bestemt holde sig fra denne film! Men udover at involvere action, sex og misbrug skildrer det også en forpint mand fanget i en ond cirkel, hvor alkoholen er den eneste han tør stole på. Dette på trods af, at han på sin vej møder narkomanen Nicole, som ligesom hans ekskone ønsker at hjælpe ham.

Filmen er på trods af de knap 2 timer og 20 minutters spilletid ikke langtrukken, og kan ses af både mænd og kvinder. Grunden til, Flight ikke får topkarakter er, at jeg sad tilbage med en lidt underlig følelse da filmen var slut. Whip er en interessant karakter, og man føler hverken direkte afsky eller sympati med ham, hvilket både er fedt, anderledes og spændende, men på samme tid også lidt frustrerende, og svært at forholde sig til. Filmen er på trods af et originalt plot ret forudsigelig, hvilket skuffer lidt, da Flight ellers havde potentiale til at gøre noget uforudset og alternativt uden det ville føles forceret eller plat.

Er du til en spændende og tankevækkende – dog lettere forudsigelig – film, der afviger fra de pæne Hollywood-rammer, er Flight sandsynligvis noget for dig. Medmindre du har flyskræk.

Katrine
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr