Middel med flot scenografi

Filmen er umiddelbart af den type, jeg som regel godt kan lide at se, det var bare ligesom om at "Ginger & Rosa" aldrig rigtig for alvor kom ind under huden på mig. Når jeg sammenligner min oplevelse med et par andre anmeldelser, kan jeg godt følge synspunktet om at det er en visuel flot film, men selve historien måske ikke er helt i top.
Det er egentlig interessant nok det med at tage afsæt i autentiske begivenheder, det syntes jeg ofte giver film en ekstra troværdighed. Ginger bliver fascineret af modstanden mod atomkraft i starten af 1960'erne, mens Rosa tror på at det hele nok skal gå, om gud vil det. Hovedhistorien er den imellem de to veninder, hvordan de udvikler sig i hver deres retning.
Det mest rørende i filmen må være da Ginger afslører sin fars forhold til Rosa, og den der skuffelse og forargelse der ligger i luften, tror jeg de fleste vil kunne forstå. Det interessante i den sammenhæng er så at faren indtil da ikke har kunnet se det forkerte i forholdet, han er så frisindet, at han primært tænker på kærligheden imellem de to, og først sent opdager at det naturligt nok, er meget ubehageligt for Ginger at være vidne til.
Jeg synes det er godt med en smuk billedside, men vigtigere er historien, og da jeg ikke rigtig synes at de følges så godt ad i filmen, bliver det kun til tre stjerner.