I DAG:
Anbefaling - Film

Afstumpet vold uden ord

The Tribe anbefalet af Karin Nielsen
3. november 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
The Tribe er blevet hypet mest for det usædvanlige i, at den foregår på en kostskole i Ukraine, hvor der kun går døvstumme elever. Og der er ingen tekstning eller oversættelse.
Men det er mere det rå miljø og den ulimative vold, der gør indtryk. Og det kunne lige så godt have foregået på en kostskole med hørende elever.
Kort fortalt kommer en ny elev til skolen, og han bliver en del af volden, hvor de voksne enten er fraværende eller deltager i handel med stoffer og prostitution. Den nye elev bliver forelsket i en de meget unge prostituerede piger, men kærligheden har ingen gang på jorden i sådan en verden, og det ender helt galt.
Når ingen taler, bliver lydsiden mere intens. Og man lægger mærke til alle lyde: døre, der smækker; sko der knirker i sneen; fagtende hænder, der suser gennem luften; næver, der slår. Derfor er det mest skræmmende i de mange voldelige scener faktisk også lydsiden.
Filmen er lang. For lang. Mere end to timer. Den kunne sagtens være skåret ned til 1½ time.
Vi var fem tilskuere i biografen denne mandag aften. Det er en film, som ikke appelerer til den brede masse. Og den er ikke for sarte sjæle.
Se den, hvis du tør!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb