Karikeret vov-vov
Vurdering:
Samlet vurdering:
Rex-corgi-darling-hunden på afveje er desværre nok en af de værste film min datter og jeg har set til dato. Hun plejer ikke at falde i søvn i biografen, men det skete halvvejs gennem filmen.
At Silas Holst lægger stemme til den kongelige corgi og leverer en af filmens ømme musical-kærlighedssange på hundeinternatet er måske filmens højdepunkt. Derudover står det sløjt til på filmens lydside, når det gælder maskinel underlægningsmusik og ikke mindst figurer, der voldsomt stereotypt karikeres med sproglige accenter. Den får ikke for lidt med at udstille både Trump, hans kone Melania og den sexuelt udefinerbare unge mand med hang til lyserødt.
Historien indhenter en smule til slut på at skære det gode og det onde ud i pap, og alt ender selvfølgeligt godt efter rex-darlingen er gået så grueligt meget igennem og selvfølgelig fundet sin mage fra en anden socialklasse.