God kemi mellem Portman og Kutcher redder filmen hjem...

"Venskab med fryns" hedder filmen. Men hvem bruger det udtryk i dag? "Bollevenner" er hvad Emma (Natalie Portman) og Adam (Ashton Kutcher) kalder hinanden i denne film, der i første halvdel er en underlig blanding af Americian Pie-inspireret highscoolkomedie med platte, halvsjove scorereplikker, grænseoverskridende forældre og et pubertært fokus på dating - og så en voksenkomedie om de 27-årige, følsomme og humoristiske personer, de faktisk er. Det er som om filmen ikke helt har taget stilling til, hvilken alder de har. Filmen kredser om det velkendte bindingsangst-kompleks...her er det Emma, der frygter det bindende parforhold - og hun kører rundt med den mere og mere forelskede Adam. Filmen er okay underholdende, med konstante drys af okay sjove bemærkninger og skæve bipersoner. Men hverken person- eller miljøskildringen bevæger sig ned under overfladen. Først i den sidste halve time er det om om filmen skifter tone, giver sig mere tid - og til sidst bæres hjem af især Natalie Portman, der har så meget nærvær, kant og sårbarhed på skærmen, at hun lige præcis kan skabe den nerve, som fx Jennifer Aniston eller Sarah Jessica Parker ikke ville kunne have leveret i de utallige film, de har spillet i, der minder om "Venskab med fryns". Kemien mellem Portman og Kutcher er også troværdig, hvilket er et must for en god romantisk komedie - og langt fra altid tilfældet. Et bedre manuskript - og Kutchers og Portmans gode kemi kunne have rakt langt mere ud over kanten!