Me, Myself and I

Filmen er skabt via krydsklip mellem arkivbilleder, private smalfilmsrester og fjernsynsudtag. Hvilket både former og hæmmer filmens udtryk. Det fungerer dog fint visuelt, at intet nyere materiale bruges, men især de første fyrre minutter bidrog ikke med andet end en kronologiske udviklingsramme for opera-divaen.

Callas stemme får således rigelig af plads alt imens de vigtigste nedslag i opvæksten opremses. Instruktøren bruger flittigt klip fra især to fjernsynsinterview. Begge bagudskuende samtaler gennemfør sent i Callas liv. Hun bruges således både som iscenesætter og forsvarer af egne fortidige beslutninger.  Interviewene udstikker de relevante fikspunkter for filmen, og instruktøren bruger derpå Callas egne ord som katalysator for handlingen i portrætfilmen. Det er ganske smart og virker effektivt. Det filtrer dog en masse konflikter fra og farver gengivelsen af fortiden, således dette aldrig bliver andet end et kulørt indblik, målrettet fans af den døde sangerinde.

Uanset hvad fornemmer man hurtigt at egoet blev skabt for overlevelsen skyld, og samtidig kun kunne gro fordi hun var talentfuld. Personligt begrænser mit kendskab til Callas sig, til nogle nedarvede og lidt slidte LPer. Filmen viser dog at det ikke kun var sydeuropæiske diktatorer, mafiosoer og gamle mennesker der kunne lide sangerinden. Hun havde en loyal fan base blandt især unge homoseksuel mænd. Hvis dyrkelse af sangerinden ligner nutidens idoldyrkelse af popstjerner der er mere form end indhold. Mere attitude end budskab. Mere seksuel frigørelse end stemmeret.

Instruktøren fanges flere gabge af kildematerialets begrænsninger, men halvvejs inde i spillefilmen præsenteres vi for både modgang og personlig drama. Det fortolkes direkte gennem oplæste private breve fra Callas til forskellige støtter, venner og kendis bekendte. Stemmen rammer perfekt én diva under pres. Jeg savnede dog informationer om familien hun havde, årene under krigen og venners syn på kvinden bag divaen. Hvor kom hendes stikkonservative værdier fra, hvordan levede de med hendes depressioner og hvordan opfattes hun i dag af Opera fans?