Filosofisk eller navlepillende??

Personligt er jeg i den situation, at jeg har boet i Oslo en periode og har i det hele taget været meget i Norge, holder af landet, naturen, folkene og deres sprog. Så jeg nød Ole Gjævers sprog, hans fine naturbilleder og i det hele taget mødet med mange dejlige norske mennesker i mange aldre.
Når det så alligevel kun bliver til 2 kongekroner denne gang, så skyldes det hele filmens indhold. Jeg kunne ikke finde linjen i det, hvad vil Ole Gjæver egentligt? Ind imellem tænker han meget over, at han (og dermed os alle sammen) kun er en lille parentes i universets historie. Men han kan ikke rigtig finde den store mening med sit eget liv. Der bliver brugt gamle videoklip, han har været tidligt ude med at filme sig selv. Han virker meget selvoptaget, hvilket hans søde kone også gør ham opmærksom på i en af scenerne. Måske er han en "you-tuber", der er født for tidligt?