Hjertevarmt og rørende film om familie, døden og (endnu vigtigere) livet

"Kære far - Kunsten at leve inden vi dør" er noget så helt unikt som en familiefilm i ordets mest sande forstand - om, af og med familie. Instruktør Johan Löfstedt har instrueret og medforfattet historien om familien Löfstedt, hvori rollerne spilles af hans virkelige familiemedlemmer, der alle har deres egne navne i selve filmen. Så hvor går grænsen mellem, hvad der er fiktion og hvad der er ægte? Det ved kun selve familien, men dette er ikke en dokumentarfilm - og familiemedlemmernes naturlige skuespil i tydeligt iscenesatte sekvenser og optrin er både fascinerende, rørende og imponerende, uanset hvor opdigtede eller rekonstruerede de måtte være.

Filmen tager udgangspunkt i en begravelse, hvor fem søskende mellem ca. 50-60 år må sige farvel til deres far. De fire ældste søstre synger en afskedssang, mens deres lillebror Björn har klargjort en tale, som han i sidste ende er for angst til at læse op. Herfra får vi indblik i de fem søskendes hverdag, deres arbejde, deres ægtefæller og børn, deres udfordringer, deres svagheder og styrker samt deres håb og drømme. Moralen er ikke til at tage fejl af: Husk at leve og elske, mens du kan!

Med Björn i centrum kommer vi på en rejse gennem alle afskygninger af begrebet "familie", og der er måske ikke en decideret start og slutning på alle de små bihistorier, som fylder i familiebilledet, men man savner heller ikke afklaring efter de 90 minutter, som filmen varer. Det vigtigste ved oplevelsen er, at man er i selskab med nogle hyggelige, venlige, kærlige, rørende, menneskelige personer i en familie, som man får lyst til at vide endnu mere om og blive en del af. Det er befriende at se en film uden en skurk og uden store dramatiske opgør, men hvor man bare kan læne sig tilbage og lade følelserne strømme igennem én - og tak for at vise os et billede af "voksne" mennesker i deres bedste alder for en gangs skyld!

Filmen skifter løbende mellem sort/hvid og farver og byder på velplacerede og smukke musikmontager, mens vi undervejs ser vi løbende en lang række ægte videooptagelser fra familiemedlemmernes privatoptagelser gennem livet, som endnu mere gør, at man som publikum føler, at man kender disse mennesker og altid har gjort det. Man kan spejle sig i disse "karakterer", og at man sidder tilbage og har lyst til, at der en dag kommer en opfølger, som viser, hvad der siden hen er blevet af det fantastiske persongalleri, er vel kun en tegn på, at det lykkes for "Kære far" at nå i mål og ind under huden.

Det er morsomt, det er rørende, det er hyggeligt og det er en påmindelse om at sætte pris på det liv, som vi måske ikke tør leve fuldt ud, og den familie, som vi måske tager for givet. Familien Löfstedt er absolut en familie, som du ikke vil gå glip af at stifte bekendtskab med, grine med, græde med, leve med og drømme med.