Storslående fortælling, smuk scenografi & skøn musik

Fortællingen om den russiske rigmandskvinde – aristokraten – Anna Karenina – er på ny omsat til film. Denne gang er det britiske instruktør Joe Wright, der omformer Leo Tolstojs romanklassiker til det store filmlærred. Og det er da også med rette en fortælling, der godt kan tåle at blive fortalt igen.
En beretning om aristokratiske Anna Karenina, der til stor furore for sin omverden falder for forelskelsen i den flotte officer Vronsky og sætter sit omdømme helt over styr. Ægteskabet med Karenin er koldt og uden glød. Men utroskab accepteres ikke når det er en kvinde, der vælger det. Anna Karenina forsøger at kæmpe imod og rejser hjem – og væk fra Vronsky. Men forelskelsen overmaner hende så meget at hun fuldstændig er i følelsernes vold. Det skildrer instruktøren meget tydeligt. Siden hen må Anna Karenina træffe et afgørende valg.
Det er en klassisk historie –– et trekantsdrama – vi ser skildret i mange store og uforglemmelige stykker kunst – opera, litteratur, film m.m.

”Anna Karenina” er et stort stykke drama; det er umanerligt flot og pompøst med sin helt overvældende smukke og gennemførte scenografi. Meget af handlingen foregår på et teater. Alene kostumerne fremstår helt uforglemmelige.

Filmen er en fryd for øje; ikke mindst ledsaget af overordentlig store doser musik – så megen af det indimellem føles som var det en musical. Men ikke desto mindre stadig en af de særlig gode og dejlige.
Filmen om Anna Kareninas valg er absolut anbefalelsesværdig. En flot film med fokus på kvindens rolle og kærlighedens svære størrelse, men ikke mindst klasse og ligestilling. Desværre er det forsat emner, der har relevans – om end ikke på samme niveau. Hvor Tolstoy skrev en verdensklassiker, er dette her dog mere en seværdig storfilm med vægt på det voluminøse.