I DAG:
Anbefaling - Film

En sand bjørnefilm (forkortet B-film)

Into the Grizzly Maze anbefalet af Jesper Pedersen
21. oktober 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvis man ser bort fra Steven Spielbergs 40 år gamle 'Dødens gab', er dyregysere historisk set en værre B-filmsgenre. Dermed ikke sagt dyregysere ikke kan være underholdende. Jeg holder meget af at se alligatorer, piratfisk og edderkopper rive mennesker itu. Men store kunstværker er der få af - måske kun 'Dødens gab'.

'Into the Grizzly Maze' forsøger med sin danske titel 'Dødens kløer' at skabe associationer til 'Dødens gab', men desværre er vi slet ikke oppe i samme liga. Man kan undre sig over, hvordan filmen har fået så forholdsvist prominente navne på rollelisten. James Marsden og Thomas Jane spiller et brødrepar, som genforeneres i deres barndomsby i Alaska. En serie af ulykkelige begivenheder har skilt dem ad i ungdommen, men i den ufremkommelige ”gråbjørnelabyrint” finder de hinanden igen – desværre gør en gigantisk gråbjørn det samme.

Historien leverer et godt udgangspunkt, men brødrenes konflikt bliver ikke udforsket ordentligt, og hele filmens midterdel som foregår i denne ”gråbjørnelabyrint” er bare én stor kedelig fangeleg, hvor man ikke engang formår at få Alaskas imponerende natur til at se særligt interessant ud.

Heldigvis leverer bjørnen et par actionfyldte og blodige scener, og særligt filmens klimaks, hvor brødrene havner i nærkamp med det kæmpestore monster er vildt spændende. Men rejsen dertil føles godt nok lang!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr