En lunken oplevelse

Vi sidder fire mennesker i biografsalen, mandagen efter premieretorsdag.
Mig og min kæreste, og en mor med hendes søn.
Det er et meget godt billede på filmens tiltrækning.

Der er mange referencer til voksenlivet, som forhåbentlig går over hovedet på de små, men som efter min smag er for meget. En pige-hund der overfalder hovedpersonen(hunden) rex, og rusker ham rundt inde i et kongeligt hundebur, og en "strejfende" hun-hund i internatet, er blot nogle af de lumre referencer der findes i filmen.

Udover at være en film med mange voksenreferencer, er det også en film med mange plotpunkter. For mange, efter vores smag. Så mange, at man går fra biografen, og undrer sig over, hvad den egentlig handlede om. Var det væsentlige, at Rex skulle finde hjem til paladset igen? At han skulle besejrer Charlie, sin rival? At han finder kærligheden? Besejrer tyranhynden Tyson? Eller at han finder ro i sig selv, og i ikke at være tophunden?

Den lille gimmick med den amerikanske præsident trump, flyvere desuden ret hurtigt hen over hovedet på publikum, da det kun er med i starten af filmen, og da det introduceres meget kort til slut, har man allerede glemt, at de var med.

En udemærket produceret film, der desværre vil for meget, dog med nogle få overraskende momenter - men alligevel forudsigelighed.