Mærkelig og mørk på den fede måde
Vurdering:
Samlet vurdering:
I filmen "Grænse" møder vi Tina, der har den evne, at hun kan lugte folks følelser. Dette bruger hun i jobbet som tolder, hvor hun hiver den ene efter den anden skyldige person til side, da hun kan lugte skammen hos dem.
Tina er anderledes og passer ikke rigtig ind i samfundet, men så møder hun Vore. Han er underlige og skræmmende, for på ham kan hun ikke lugte en eneste følelse.
Han viser hende en helt ny verden, og hun føler endelig både kærlighed, accept og det tilhørsforhold hun altid har ledt efter.
Da min ledsager og jeg gik ud af biografmørket, havde vi svært helt at beskrive, hvorfor filmen fungerede så godt som den gjorde. På trods af at vi begge var lidt paf efter at havde set filmen, var vi enige om, at filmens mærkelige, mørke og anderledes facon holdt os underholdt fra start til slut.
Jeg kan klart anbefale "Grænse", hvis du er til en skæv og mørk film, der på en eller anden måde rammer helt rigtigt, selvom den er virkelig mærkelig.