De dumstædige skal arve jorden

Jeg knuselsker de mange detaljer, de mange kantede samtaler, de smukke naturbilleder, grimme indretningsting og underspillet magtkampe. Jeg er fortsat i tvivl om hvorledes slutningen skal forstås, men er vild med budskabet om sammenhold under pres. Den overfladiske historie er to forbitrede brødre der deler efternavn, vejnavn og stamtræ for deres får, men helst ikke andet. Uenighederne blusser op da dalens får alle som en skal slagtes grundet sygdommen scrapie. Pludselig er alle truet på levebrød, selvforståelse og familiehistorie. Sammenstødende er mange, ordene få og humoren rå. Upåagtet den banale historie så blev jeg grebet af det stille drama og håbede til det sidste på en klassiske amerikansk filmslutning, men sådan gør man ikke på Island. Heldigvis!