Den manglende ide

Jeg har været med lige siden 1989 hvor Michael Moore stillede skarpt på globaliserings skyggesider i "Roger & Mig". Siden den gang har mange andre dokumentarister og komikere benyttet sig af stilen, tilgangen og formen. Det er muligt at spejlet Moore holder op foran det amerikanske folk ikke giver et retvisende billede af samfundet, men han har altid formået at finde de ømme punkter i selvforståelsen. Denne gang fungerer det bare ikke for mig. Jeg kan sagtens forstå at der må være amerikanere som finder det let provokerende at alle andre på planeten har en bedre samfundsmodel end USA. Men for mig var det ligegyldigt, selvindlysende og kedeligt. I stedet fandt jeg det underholdende at få indblik det Italienske samfund fra arbejderklassen, fransk skolemad, Slovenske uddannelsespolitik og se hvorledes Norge behandler kriminelle. Mens jeg fandt de dokumentariske historie stop ved murens fald og Nazi Tyskland helt igennem ligegyldige. Filmen er proppet med en serie af Moores mærkesager, valide kritikpunkter og forrykte eksempler på et amerikansk samfund i opløsning. Men det er desværre ikke nok denne gang. Der mangler andet og mere end blot instruktørens solidariske hjerte for at holde denne filmen sammen.