Det skader jo ikke

Jeg blev oprigtigt talt glad, da jeg hørte det første nummer på ep'en med et cover, hvis billede var medskyldigt i følelsen af en semiprofessionel udgivelse. Billedet.. på coveret såvel som lydbilledet gav mig et et førstegangsindtryk, der ikke krævede for meget af mig, men som blot kunne lade mig synke tilbage i stolen. Enkelt.. ganske enkelt.

Da sang nummer to og tre kom begynder det at gå op for mig, at der er tale om kopinumre - måske hvis jeg havde læst lidt op på lektien, inden jeg begyndte, havde jeg vidst det, men nu.. nu sad jeg med en følelse af tre musiklærere, der efter (eller til) en forårskoncert i fælles aulaen, var blevet enige om, at de 'sgu da skulle lave en cd! Det blir' pissegodt!'

Og jovist.. det er rigtig fint. Det skader jo ikke at hygge sig med musikken, og det kan jeg med denne cd.
Jeg kan hygge mig med den. Jeg bliver ikke udfordret, jeg bliver ikke tvunget til at tænke eller forhole mig synderligt mig - hverken musisk eller lyrisk.

Og sidst.. det skader jo ikke at spare lidt på overstemmerne. Fordi man er en trio, kender toneskalaen og klinger godt sammen, er det ikke ensbetydende med, at en overstemme ALTID er på sin plads..

Dynamikken ryger med overforbruget af stemmer allerede efter de første par numre. Det gjorde min interesse desværre også.

Men en hyggelig cd at lytte til.. og det skader jo (heller) ikke.