Forvrænget guitar og tekster med bid

En af de gode ting ved at skrive for Kulturkongen.dk er, at man får lejlighed til at lytte til en masse ny musik, man måske ikke lige ville have hørt.
Jeg tilstår i al min håbløse uvidenhed, at jeg aldrig havde hørt om det hårdtslående rockband »Into Century«. Jeg gik på nettet for at researche lidt og ud over lidt promotion, You Tube og egne tekster på blandt andet Facebook var der dags dato (den 1. november 2012) ikke noget, der rigtig kunne hjælpe én på vej.

Dog var der en pige ved navn Pia, der i et indlæg på Gaffas hjemmeside undrede sig:
»Har altid syntes at Gaffa var forud, opsøgende turde, hvor ingen andre turde.....Hmmm...hvorfor....og hvordan kan det så være at i totalt har overset at det danske superfede upcoming band Into Century?«
Tjah – det må du sgu nok sige, Pia.

»Into Century« er et band med potentiale. »Nobody’s Slave« er et fint album – ind imellem også med kant og bid.
Der er masser af forvrænget guitar på alle numrene, der også har noget næring på tekstsiden. Åbnings- og titelnummeret »Noboby’s Slave« er fyldt med harme over human trafficking, og på »Man of God« får de pilrådne dele af Pavestaten en ordentlig én på godaw’en.

Når det så blot bliver til en pæn karakter omkring middel, så hænger det dog også sammen med, at der ikke er så forfærdelig megen nyskabelse på albummet.