drømmeaften

I nat drømte jeg om Benjamin Koppel, en sjov og morsom drøm om at han cyklede afsted med en underskøn kvinde -- og det er bestemt fordi jeg sad lige ud for ham, på første række og var bjergtaget af hans vidunderlige spil på saxofonen - specielt da han spillede Julian - som Ole Kock Hansen sagde: Benjamin og Julian - det perfekte makkerpar.
Maria Carmen Koppel sang Brigde over trouble water, så hjerteskærende smukt at jeg følte jeg svævede højt over daglig vande og da hun sang When I fall in love - let it be forever - så åbnede det døre ind til de store følelsers balsale.
Ole Koch Hansen er en vidunderlig dirigent, let, elegant, spændstig - og enormt humoristisk. Han har sit Very big band i sin dansende hånd.
Og skønne Alex Riel var med på trommer og havde de dejligste soloer.
Pianisten var ung og fantastisk nærværende og dygtig. Der blev spillet et nyskrevet nummer af en fra bandet - det hed noget med Jet Beach og var så elegant funky. Men i det hele taget var det en fortættet dejlig aften med et medlevende publikum.