I DAG:
Anbefaling - Musik

Økologiske rødder

The Reptones anbefalet af Hans Christian Davidsen
29. august 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
»Ingrid, it’s only a movie«, skal Alfred Hitchtcock have sagt til Ingrid Bergmann, engang hendes egen perfektionisme gjorde hende nervøs og frustreret. Med andre ord: Lad være med at tage tinge alt for alvorligt. Så forsvinder kreativiteten, og hæmningerne spiller ind på slutresultatet.

Citatet er også titlen på dette udmærkede debutalbum fra det danske band The Reptones. Musikere kan i studiet komme til at tage tingene alt for alvorligt på bekostning af legesygen og nysgerrigheden.

Legesygen fejler egentlig heller ikke noget på debutalbumet, der nok ikke er så megen debut, som det lyder til. Tre af musikerne (lead-vokal og mange-instrumentalisten Bo Bech Christensen, trommeslageren Simon Ruberg og guitaristen Brian Mathiesen) kommer fra den danske roots-kvintet Davenport.

Med i kollektivet er også den markante nordjyske sangskriver og guitarist Niels Meredin, der endvidere spiller pedal steel guitar flere steder på debutalbummet. Sekstetten fuldendes med tangentspiller, bassist og tonemester Morten Steingrim, der har været involveret i mix-processen på flere af sangene på debutalbummet.

»Håndspillet« er det ny modeord inden for folkemusikken og roots-genren. Og moderodet er også med i cd-præsentationen fra The Reptones.
Ja. naturligvis er musik håndspillet skulle man mene. Skulle det være med tæerne?
Betegnelsen er dog ment som et økologisk varemærke, der står som en modsætning til musik, der er skruet sammen digitalt. Kunstnere og koncertarrangører er nødt til at forsikre publikum om, at det er den ægte vare, man har med at gøre.
Det er det melodiøse album »Ingrid, It’s Only A Movie« også – altså en ægte vare.

Albummet er flettet sammen af traditionelle genrer, der kan samles under fællesbetegnelsen americana. De stærkeste numre er de mest dæmpede. Produktionen er af høj kvalitet hjulpet på vej af amerikaneren Paul Kimble, og arrangementerne gennemgående godt gennemarbejdede.
Men måske skulle musikerne dog nogle gange have sagt: »It’s only a record«.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb