Melodisk mainstream med vedkommende tekster

Christian Juncker skriver sange, der holder - især fordi teksterne er til at holde ud og lytte til ikke blot flere, men adskillige gange.
Juncker rammer med albummet »Globus NV« ned i det uhåndgribelige begreb, vi kalder »tidsånden«. Som han selv rammende skriver i sin promotion-tekst til albummet: Albummet er »et billede på tilblivelsen af et helt andet mennesker, som er ved at finde balance og ro i en verden, der snurrer hurtigere og hurtigere rundt i vekslen mellem tro og tvivl, fortid og fremtid, nærvær og fravær«.

Teksterne kommer vidt omkring. Til Himalaya, Beograd, Amsterdam, Jylland, Belfast, Paris, Brønshøj og Københavns nordvestkvarter. Udgangspunktet er dog dansk, ikke blot sprogligt, men også musikalsk, melodisk og mentalt. »En af de små« og »Lidt af en ørn« er to af de sange, der er så godt skruet sammen, at de bliver hængende i ørerne.

Alle tekster er helstøbte og har en bred appel i positiv forstand. Juncker er sig selv:

»Jeg har blæst min hjerne ud for Gud ved hvilken gang på gang - og alt jeg ville var at skrive en George Harrison-sang - Gudskelov skrev jeg min egen«.

I »Donegal Road« giver han udtryk for, at religion bare er blevet lidt for meget. For hvorfor skal man tro på noget, når man ikke engang kan tro på en hugorm, fordi man aldrig har set én, som han spørger.

Hvis det må være mig tilladt at pindehugge, så er konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland dog langt fra alene en religionskonflikt, men måske i langt højere grad en klassekonflikt og en national kamp.

Og når han synger om, at »hejren er usynlig som en rumænsk lommetyv«, så tager han nok munden lidt fuld. Men o.k. Man forstår, hvad han mener.

Musikken er pop og mainstream og gennemgående melodiøs. Må ­Juncker nå ud til rigtig mange med dette gennemførte album. Thumbs up!