I DAG:
Anbefaling - Musik

Støj og syre

Childrenn anbefalet af Hans Christian Davidsen
24. oktober 2017
Vurdering:
Samlet vurdering:
Der står stemplet »Sønderborg« på det halve af det danske band Childrenn. Guitaristen Manoj Ramdas og bassisten Jakob Krogh Jørgensen er begge studenter fra Sønderborg Statsskole i 1990erne og har hver for sig spillet sammen med Sune Rose Wagner - Manoj Ramdas i The Raveonettes og Jakob Krogh Jørgensen i Psyched Up Janis. Begge bands fik en kolossal succes i og uden for Danmarks grænser.

Den anden halvdel af Childrenn er den tidligere Mechanical Birds-frontmand Jakob Brixen og eks-Powersolo-trommeslager Rune Nugge Kristensen.

I 2016 udsendte Childrenn sit debutalbum, »Animale«, og det fik en fin modtagelse her på Kulturkongen, men nogle lidt lunkne af slagsen i blandt andet Gaffa og en række musikportaler på nettet.

Jeg tilhører stadig dem, der har svært ved at se, at der skulle være hår i suppen her. Den tunge og nedtonede støjrock har en stærk appel, og lydbilledet er dystert og intens.

Albummet starter lige på og hårdt med »Cool Ache« og når rå og rustikke højder med det sorte nummer »Where’s The Door«, der har nogle herlige vrede udbrud med både vokal og guitar. Derefter falder tempoet, og rocken afsyres en smule, men vinder ved flere gennemlytninger.
Verden er ofte alt for glat på den ufede måde. Det gør Childrenn sit for at modarbejde. Tak for det.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb