I DAG:
Anbefaling - Musik

Godt styr på udtrykket

The House: Friendly Fire anbefalet af Hans Christian Davidsen
14. april 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det danske band The House har fået godt styr på udtrykket på bandets tredje album, »Friendly Fire«. Jeg kender de to tidligere albummer, »Hostile Man«, og »The Red Light«, som jeg dog lige måtte have genopfrisket ved et par gennemlytninger på Spotify.

Dette album virker på mig mere helstøbt blandt andet med fine stemningsfyldte guitar-fraser, der leder tankerne tilbage mod 1990ernes poprock.

Hvad teksterne angår, lever bandet delvis op til ambitionen om at tage »afsæt i historien om en uigennemskuelig verden, hvor vi som race tilsyneladende ikke lærer af historien« - som The House formulerer det i den medfølgende tekst til promoen. Der er dog lidt for megen rotation i teksterne til min smag.

Men Kennie Ørsted er en overbevisende vokal, der spæder godt til det let melankolske univers. Der er numre, der er stærkt elektro-agtige, for eksempel åbningen »Friendly Fire«, mens andre numre er lidt mere organisk rock-agtige som »Chasing«. Det ville undre mig, hvis ikke de fire danskere har hørt Siouxsie And The Banshees og Cure, som de to bands lød i start-1990erne.

Andre af de ti numre på albummet er lidt mere ordinære og harmløse som »Whirlpool« og »Sequel«, men The House holder et godt og jævnt tempo hele vejen igennem.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr