På sporet af den tabte tid

Teatret Får302 skal i 2013 vise en forestilling med titlen Rustvogn i civil. Den bliver instrueret af Robert Reinhold, som er sangeren og komponisten på CD'en med samme titel. Ydermere har han skrevet teksterne til sangene. Da jeg analyserede CD-en, gik jeg ud fra, at forestillingen hænger tæt sammen med sangene.
Teaterstykket handler om en midaldrende bedemand (Hr Dante), som rammes af hukommelsestab og prøver at genopbygge hans identitet. Genren skal være musikalsk komedie, sangene er derimod ret elegiske. Tiden har en hovedrolle i sangene. I den første sang er den moderne, overfladiske, ligeglade livstil sammenstillet med bedemandens stærke følelse, især hans melankoli. Alt og alle forandrer sig omkring ham, men han er som han var i går. Her kan vi opdage en parafrase til den populære Keane-sang: "Everybody is changing but I don´t feel the same", ikke mindst fordi Keane også nævner hukommelsestab: "I try to stay awake and remember my name". Hr. Dante kæmper mod den "klæbende tid" og søger efter ro i hans hukommelser bl.a. i sommeren, barndommen, kæresten, hvor "stilhed er som ord". Men de hukommelser er skrøbelige og forbigående. I den sidste sang bliver perspektivet større både i tid og sted: Emnet er menneskets kollektive hukommelse og den grænseløse himmel. Teksten er en ironisk parafrase til den kendte julesang "Slægt skal følge slægters gang" (her: skam).
Bedemandens følsomme personlighed tillader brugen af rosenrøde metaforer og klichéer også i andre sange f.eks "fredens roseånde" eller "livets ingeniør". Til gengæld er det ikke altid klart om sproget er hverdags eller højtideligt f.eks. "kold i røven" vs "morgengry". Der er faktisk nogle metaforer, som virker nogenlunde tilfældigt og uden kontekst, som om billederne blev lagt sammen uden (nogen) æstetisk eller meningsfuld betydning, f.eks. : "som personlig pergament mellem cykelsjusk og krig" Man er måske nødt til at se forestillingen for at forstå dem.
Sangenes melodier passer godt med teksterne, de skaber en bestemt atmosfære hver gang, ligesom i filmmusik. Melodierne og rytmerne bliver godt bygget op, de er varieret i tempo og mellem instrumenter. Der kommer tit et uventet skift, som gør, at man ikke keder sig. Der er ikke kun skift i tempo og mellem instrumenter, men også mellem sang og tale. Ydermere viser Reinhold, hvor forskelligt hans stemme kan lyde afhængig af sangens atmosfære. Rimene er generelt rene, men der findes nogle undtagelser f.eks. "ingen var - bagatel". Reinhold leger med enjambement og det virker ret godt, f.eks.: "karseklippet flid og glæden ved logikken og/ alting lykkes". Desværre er der nogle gange alt for mange lydeffekter, som direkte fremhæver stemningen og det kan virke sensationslystent og anstrengt.
Alt i alt er det efter min mening en jævn CD, men det kræver tid og eftertanke at kunne værdsætte dens gode sider.