I DAG:
Anbefaling - Musik

Fra lidenskab til total blidhed

TIME OF LOVE anbefalet af Hans Christian Davidsen
21. februar 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er nogle gode legekammerater, den brasilianske jazzsangerinde Vanja Santos her har fundet sig. Bassisten Mads Vinding og pianisten Thomas Clausen har jeg for eksempel oplevet live et hav af gange, og de har aldrig skuffet.

Udgangspunktet på »Time Of Love« er en traditionel jazzkvartet-besætning med trommer, bas, saxofon og piano som det akkordbærende instrument, men der støder også gæstemusikere til, blandt andre Christian Sievert på guitar.

Vanja Santos folder sin nasale stemme ud i meget forskellige arrangementer af hjemlandets standarder, blandt andet »Deixa« og »Ave Maria no Morro«, og hun går i fine dialoger med sine musikere - alle spiller med en uanstrengt virtuositet. Hun kan virkelig være særpræget at lytte til, for eksempel i åbningsnummeret, »Vento Bravo«, der er fyldt med lidenskab. Og så kan hun være total blid og inderlig som i det over 12 minutter lange »Canto de Oxum«.

Musikken er livfuld. Vanja Santos giver den brasilianske samba et autentisk præg, mens musikerne mixer udtrykket med moderne jazz. Det er en rigtig fed plade. En af de bedste af Vanja Santos’ jazz-udgivelser.
Den giver dyb genklang inde i mig.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb