Godt underholdt

»Rapmusik er ret fedt, men der findes mange tosser i det«, synger Pede B et sted på sit fjerde hele album, »Over askeskyen«.
Det har han sikkert ret. i. Selv har han fået skudsmålet af at være lidt for megen hængerøvsrapper med en stemme, der ikke går klart nok igennem, og i øvrigt kritiseret for at have et tekstflow, der ikke er lige ophidsende i længden.
»Middelklasserap« er der nogen, der kalder det, og det er næppe ment som nogen ros.
Så er det man spørger sig selv (med de grå hår, man har), om det er derfor, man kan være med til Pede B. Den, der skriver disse linjer, er dog blevet hærdet af hen ved 20 Roskilde Festivaler, og kunne slet ikke følge Hanne-Vibeke Holst, da hun gik til angreb mod rappere som L.O.C., Jokeren og Niarn.
Hvad er det så, der er så godt ved »Over askeskyen«, der slet ikke når disse højder?
Ja, det er blandt andet det, at det er forfriskende at høre en hiphopper have indset, at ingen er udødelige. »Ikke Ung Mer« er dog – ligesom en del af skivens øvrige lyrik – dog næppe en sang, der appellerer til det helt unge publikum.
Generelt er det helt i orden, hvad Pede B leverer under askeskyen. Der er ingen egentlige rapfeatures på albummet, der trækker Pede B i en anden retning end tidligere. Han er personlig og formentlig også ærlig, når han for eksempel i »Brænder op« synger om sin egen tilværelse som rapper.
Ind imellem kommer der nogle sjove announcements som en leksikal rap om dyret isbjørnen, før Pede B selv rapper videre om dyret. Og nummeret »Radio HDKDB« med kommentarspor som interlude - en tekst om Rikke fra Gentofte, der skriver ind til sex-guruen Joan Ørting med sit store problem: »Jeg har opdaget, at jeg kun interesseret i mænd, hvis de er svære at få fat på – hvis de har en kæreste eller endnu bedre: Hvis de er gift«.
Jeg er godt underholdt. Måske er det mig, der er for nem at stille tilfreds.