I DAG:
Anbefaling - Musik

Charmerende hjemmegjort

Telestjernen anbefalet af Hans Christian Davidsen
22. november 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Rasmus Johansens første guitar var lavet af en spånplade, et kosteskaft og nogle meter ståltråd. Telestjernen - som han kalder sig - fortsætter med albummet »Populærmusik fra Øster Tørslev« i sine herlige jyske hjemstavnsspor. Og dette er det bedste af de fire album, han indtil nu har udsendt.

Teksterne er billeddannende, og de humoristiske sager parres med upolerede arrangementer, som slår sine melodiske folder et sted mellem rock og surf. Resultatet er et album, der har noget uskolet over sig, og det skal forstås positivt. De 15 sange er fyldt med nerve og nærvær.

Der er lidt Allan Olsen og Poul Krebs over Telestjernens vokal. I tekstuniverset dyrker han sin opvækst i det centrale Jylland. Universet er skæbnefortællinger befolket af landsbytosser, knallertbøller og gamle buddies, der endte med at gå hver deres vej. Det er dansksproget poesi fra provinsen, og den har sine fans.

Produktionen er generel enkel og charmerende hjemmegjort.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb