Internationalt niveau
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det her er virkelig godt. Elektronisk synth pop har altid haft et stort hjerte hos mig. Det er måske derfor ikke den store overraskelse, at jeg også synes godt om The Drivers. Når det er sagt, så er jeg ret sikker på, at det ikke kun er mit synth hjerte der taler her.
The Drivers passer perfekt ind den elektroniske synth pop lyd, der fik lidt af en genoplivning i 00'erne. Og lidt af et mainstream gennembrud omkring soundtracket til Nicolas Refns film Drive i 2011.
Nogle vil måske argumentere for, at dette album derfor er et par år for sent ude med sin lyd. Jeg er ret fortrøstningsfuld, da denne genre ikke er afhængig af, hvorvidt det er mainstream i tiden eller ej. The Drivers er en helstøbt musikalsk oplevelse på internationalt niveau.